Regnskab gjort nemt,
effektivt og prisvenligt!

Vi har samlet +75 af landets dygtigste bogholdere og revisorer, for at du kan få din personlige regnskabschef til en fast lav pris om måneden:

Priser fra 495,- kr./mdr.

Regnskab gjort nemt,
effektivt og prisvenligt!

Vi har samlet +75 af landets dygtigste bogholdere og revisorer, for at du kan få din personlige regnskabschef til en fast lav pris om måneden:

Priser fra 495,- kr./mdr.

Fullservice bogføringspakke

Iværksætteren

495 kr Pris, ex moms pr. mdr.
  • Gratis opstartsmøde
  • Personlig bogholder efter dit behov
  • Løbende bogføring (350 bilag / transaktioner per år)
  • Løbende afstemning af banken
  • Løbende indberetning af moms
  • Kvartalsregnskab

Vækstrejsen

695 kr Pris, ex moms pr. mdr.
  • Gratis opstartsmøde
  • Personlig bogholder efter dit behov
  • Løbende bogføring (600 bilag / transaktioner per år)
  • Løbende afstemning af banken
  • Løbende indberetning af moms
  • Kvartalsregnskab
Popular

Den etablerede

995 kr Pris, ex moms pr. mdr.
  • Gratis opstartsmøde
  • Personlig bogholder efter dit behov
  • Løbende bogføring (1000 bilag / transaktioner per år)
  • Løbende afstemning af banken
  • Løbende indberetning af moms
  • Kvartalsregnskab

Eksperter i dit regnskabsprogram

Vi har mange års erfaring i Dinero, e-conomic, Billy mm

Det vi gerne ville skabe med Regnskabshelten...

Din personlige bogholder

Hos Regnskabshelten har du din egen personlige bogholder som har 100% indblik i din daglige bogføring, men derudover har du også et stort bagland af eksperter som altid vil stå til rådighed hvis der skulle være et juridisk, skatteteknisk eller beslægtet område som du søger hjælp til.

Et digitalt og effektivt bogholderi

Vi har en målsætning og det er at gøre dit bogholderi så effektivt som overhovedet muligt. Derfor ser vi ved det første opstartsmøde altid nærmere på: Hvordan dit bogføringsmæssige set-up er i dag og hvordan vi ved brug af diverse integrationsværktøjer kan optimere dette mest effektivt.

Fast månedlig pris

Helt ærligt.. Findes der noget mere irriterende end uforudsete regninger? Regnskabshelten = Fast månedlig pris, Ingen fordyrende revisorregninger, irriterende skjulte gebyrer eller uforudsete regninger.

Overhold frister & deadlines

Aldrig skal du bekymre dig om momsfrister, årsregnskab, selvangivelse eller andre kedelige deadlines og mærkedage i regnskabskalenderen.

Er du interesseret i at høre mere om
Regnskabshelten?

Regnskabshelten i tal

Hverdag hjælper vi selvstændige over hele Danmark med deres bogføring, regnskab og meget mere
0 +
Indberettede årsregnskaber
0 +
Tilfredse kunder
0 +
Opkald besvaret de seneste 14 dage

Hør det fra vores kunder:

Fantastisk service, og hurtigt arbejde

Jeg var bagud med regnskab for begge mine selskaber, så havde brug for akut hjælp. På bare 2 dage ordnede Regnskabshelten regnskab for begge mine selskaber! Kæmpe ros til Rasmus og Rabiya, vil uden tvivl bruge jer igen!

Sebastian Søe

Rigtig god service hele
vejen rundt

Rigtig god service hele vejen rundt. Altid til at komme i kontakt med, og de hjælper altid i øjenhøjde, så man ved, hvad der sker. Jeg er super glad for det hele!

Magnus Hammer Olsen

Kontaktede dem første gang og fik fat

Kontaktede dem første gang og fik fat på Rasmus, som gav den bedste service. Når jeg ringer til ham ringer han tilbage med det samme, og vender tilbage med det samme.

Sunny

Lyst til at høre mere?

I tvivl om din bogføring kan klares med en af vores pakkeløsninger? Send os din besked, så vender vi tilbage indenfor 24 timer.

Jobopslag

Et udsnit af vores andre ydelser:

Send en besked

Regnskab | Vores tilgang til at lave regnskab hos Regnskabshelten

For alle slags bogholdere der holder et regnskab, er det afgørende at forstå den otte-trins regnskabscyklus. Den opdeler standardproceduren for en bogholderes opgaver i otte enkle dele. Regnskabssoftware og teknologiske applikationer kan typisk forenkle mange af disse opgaver. Derfor kan det for små virksomheder, der skal vurdere værdien af regnskaberne med begrænset teknologisk støtte, være afgørende at lære og bruge trinene grundigt.

  • Regnskabscyklussen er en procedure, der hjælper små virksomheder med at holde styr på deres økonomiske transaktioner.
  • I noget der ligner en typisk regnskabscyklus synes der at være otte trin, der skal følges.
  • Regnskabscyklussen slutter med afslutningen af regnskabscyklussen, som giver virksomhedsejere grundige rapporter om indtægtsvækst til analyse.
  • Identificering af transaktioner, registrering af transaktioner i en journal, offentliggørelse, den ukorrigerede prøvesaldo, arbejdsskemaet, justerende journalposter, regnskaber og lukning af regnskaberne er de otte trin i regnskabsperioden.

Hvad er regnskabscyklusen, og hvordan fungerer den?

Regnskabscyklussen er en metode i otte trin til udførelse af bogførings aktiviteter i en virksomhed. Den giver en trinvis metode til at dokumentere, analysere og opsummere en virksomheds økonomiske aktivitet.

I løbet af en hel rapporteringsperiode anvendes regnskabscyklussen i sin helhed. Som følge heraf kan det være en afgørende komponent for at opretholde den overordnede effektivitet at være struktureret i hele processen. Regnskabscyklussens længde vil blive bestemt af rapporteringskravene. Størstedelen af virksomhederne stræber efter at udføre deres opgaver på månedsbasis, men andre kan lægge større vægt på kvartalsvise og årlige resultater.

De fleste bogholdere har dog kendskab til virksomhedens økonomiske situation på daglig basis. Overordnet set er det afgørende at fastsætte længden af hver regnskabscyklus, da det fastlægger bestemte ind- og udgangsdatoer. Når en regnskabscyklus slutter, begynder en ny cyklus, og de otte trin i de finansielle rapporter genoptages fra begyndelsen.

Forstå regnskabscyklussens otte trin

Regnskabscyklussen i otte trin begynder med den unikke registrering af hver enkelt virksomhedsaktivitet og afsluttes med en omfattende søgning af virksomhedens handlinger i hele cyklusperioden. Regnskabssoftware bruges af mange virksomheder til at automatisere regnskabsprocessen. Regnskabsførere kan programmere faseperioder og opnå revisionsspor som følge heraf.

Regnskabssoftware er et must-have for alle, der har ansvaret for deres personlige eller forretningsmæssige penge. Regnskabssoftware kan hjælpe organisationer med at vedligeholde finansielle data struktureret og reducere muligheden for menneskelige fejl, samt hjælp til planlægning, lageropgørelse, og opgaver i forbindelse med kreditor- og debitoropgørelser. Regnskabssoftware kan hjælpe med daglig budgettering, finansiel analyse, personlig økonomi, investeringssporing og administration af pengeoverførsler for familier

Udgiftssporing er en af de vigtigste funktioner i regnskabssoftware til virksomheder og personlige konti. Det er lettere at generere og analysere skattefradragsberettigede udgifter ved at optimere udgiftsprocessens flow, hvilket resulterer i betydelige investeringsgevinster årligt.

Her er en anden gennemgang af de danske regnskabsprogrammer, der er velegnede til små virksomheder.

Regnskabsprogrammer skal virkelig være nemme at bruge og forstå. Du vil begynde at bruge det, hvis det er ukompliceret og funktionelt. Med et regnskabsprogram skal du kunne komme videre.

Danske programmer/software til regnskab (Regnskabsprogrammer)

Du skal følge danske regnskabsstandarder, når du starter en virksomhed i Danmark. Disse love er blevet indarbejdet i udviklingen af alle de systemer, der er beskrevet nedenfor, hvilket sikrer, at de rapporter, du modtager, er lovlige.

Det er normalt ikke lovligt at forfalske regnskabsprogrammer eller oprette dine egne regneark. F.eks. vil softwaren automatisk beregne din moms og dit moderbidrag.

Billy er et online regnskabsprogram, der er gratis at bruge.

Danmarks mest brugervenlige regnskabsværktøj

Billy er det mest grundlæggende regnskabsprogram i Danmark. Opret professionelle og personlige fakturaer på få sekunder, automatiser dit bogholderi med nogle af vores mange konnektorer, og rens din moms med få tryk på en knap. Billy leverer alt det, som din virksomhed har brug for for at holde styr på sin indtjening.

  • Billy er et simpelt og effektivt regnskabs- og bogføringsprogram til små virksomheder. Billy kan hjælpe dig med at oprette fakturaer, modtage betalinger og holde styr på dit bogholderi og regnskab. Billy Basic vil altid være gratis tilgængelig
  • Billy er en gratis tilgængelig prøveversion.

Dinero er et online regnskabsprogram.

Dinero er et relativt nyt regnskabsværktøj, men det har fået stor udbredelse på grund af sin online karakter. De fleste virksomheder har kun de mest basale regnskabskrav. Dinero er et brugervenligt regnskabsprogram, der kan klare de fleste små virksomheders behov.

  • Alle kan foretage den første betaling på mindre end to minutter.
  • Hold godt øje med din bankkonto.
  • Uden makulerede kvitteringer eller bortkomne kuponer er du i stand til at udføre opgaven.

 

Visa eAccounting er et system, der giver dig mulighed for at holde styr på dine visa elektronisk.

  • Brug Visma eAccounting komplet regnskabsprogram til at administrere dine daglige penge og fakturere dine kunder. Dette program er unikt, fordi det kan kobles til en webshop, så salg og bogføring kan foregå på samme tid.
  • Visma skaber regnskabsprogram, der automatiserer og strømliner regnskabsprocedurer. De mener, at kun ved at frigøre aktiver via edb kan overskud og magt vende tilbage til det sted, hvor det hører hjemme: hos både forbrugeren og producenten.
  • De hjælper dagligt ca. en million kunder i den private og offentlige sektor med at strømline deres aktiviteter. Som følge heraf er de en af Europas største softwareleverandører.

Hvad er formålet med regnskabssoftware?

Alle regnskabsprogrammer indeholder som standardfunktioner synkronisering af bank- og kreditkorttransaktioner, klassifikation af transaktioner og grundlæggende resultatrapportering. Abonnementer med mere innovative funktioner omfatter mere grundige konfigurationsmuligheder. Løntjenester, mere komplet økonomisk rapportering, fakturabetaling ud over fakturabevågning og muligheder for fakturabetaling er blandt de betalte tillægsfunktioner.

Hvad skal du kigge efter i regnskabssoftware?

Første nogensinde skridt er at afgøre, om du har brug for regnskabssoftware til privat eller erhvervsmæssig brug. Derefter skal du overveje, hvor kompliceret din økonomiske situation er.

Det er virkelig nyttigt at vælge med gratis software og udvide op når det er nødvendigt, hvis din aktivitet er utrolig simpel. Grundlæggende regnskab anvendes generelt af små udbydervirksomheder, der ikke har opgørelser. Gratis software tilbyder yderligere bogførings alternativer med afstemningsfunktioner for enkeltpersoner, der ikke ejer virksomheder og har små finansielle ressourcer.

Hvis du har et særligt kompliceret emne, er det en god idé at udarbejde en liste over de nøjagtige egenskaber, du har brug for, så du kan spørge et regnskabsprogramfirma om dem, før du køber. Inventar, lønninger og lån er eksempler på sofistikerede regnskaber for firmaer. Investeringskonti, virksomhedsejerskab og fast ejendom er eksempler på sofistikeret regnskab for virksomheder.

Regnskabscyklussens otte trin

Følgende er de otte trin i regnskabscyklussen:

Trin 1: Lav en liste over alle de transaktioner, du har foretaget.

Identificering af transaktioner er det første trin i regnskabscyklussen. I løbet af regnskabscyklussen kan virksomheder foretage flere transaktioner. Hver enkelt skal således sikre succes i virksomhedens regnskaber.

Alle former for transaktioner kræver brug af bogføring. For at spore salgstransaktioner vil mange virksomheder anvende niveauudstyr forbundet med deres regnskabssoftware. Bortset fra salg er der en række udgifter at overveje.

Trin 2: Før en journal over dine transaktioner.

Udarbejdelsen af journalposter for hver transaktion er det andet trin i cyklussen. Mens POS-teknologi kan hjælpe med at kombinere trin et og to, skal virksomheder også holde styr på deres udgifter. Når transaktionerne er korrekt opført, vil valget mellem kumulativt og periodiseret grundlag blive foretaget. Overvej det faktum, at periodisering kræver, at indtægter og udgifter balanceres, og at begge dele derfor skal registreres på købstidspunktet.

Når en betaling er betalt eller leveret, kræver resultatopgørelsen, at der behandles data. Med hensyn til forvaltningen af en veludviklet balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse kræver dobbelt bogføring, at der registreres to posteringer for hver transaktion.

Hver transaktion i dobbelt bogføring har en debet- og en kreditpost, der er lige store. Enkeltbogføring svarer til at holde styr på et checkhæfte. Det genererer en balanceret opgørelse uden at kræve gentagne indsendelser.

Trin 3: Bogføring

Når en transaktion er blevet dokumenteret som en journalpost, skal den bogføres på en hovedbogkonto. Alle regnskabshandlinger er opdelt efter hovedbogkonto. Dette hjælper en bogholder med at holde styr på kontoens finansielle situationer og klassifikationer. Kontantkontoen, som viser, hvor mange penge der er tilgængelige, er en af de mest regelmæssigt citerede konti i hovedbogen.

Trin 4: Prøvebalance ukorrigeret

Den fjerde fase i regnskabscyklussen er at anslå en prøvesaldo ved udgangen af hver regnskabsperiode. En prøvebalance viser virksomhedens ukorrigerede kontosaldi. Herefter tages den ukorrigerede prøvesaldo med til femte fase til gennemgang og validering.

En prøvesaldo synes at være et bogholderiarbejdsark, hvor alle hovedbogssaldi aggregeres til lige store debet- og kreditkontokolonner. En prøvebalance udarbejdes af et selskab regelmæssigt, normalt på balancedagen. En prøvebalances hovedformål er at kontrollere, at posterne i et selskabs regnskabssystem er statistisk korrekte.

Formålet med at opstille en prøvebalance for en virksomhed er at opdage eventuelle matematiske problemer i det dobbelte regnskabssystem. Prøvebalancen er yderst fyldestgørende, hvis de samlede debetposter er lig med de samlede kreditposter, så der ikke er nogen matematiske fejl i hovedbøgerne. Alligevel udelukker dette ikke rigtig muligheden for problemer med regnskabssystemet. For eksempel kan dårligt kategoriserede transaktioner er dem, der lige er fjernet fra systemet, alligevel være større regnskabsproblemer, som kun prøvebalanceteknikken ville overse.

Trin 5: Arbejdsark

Den femte fase i cyklussen er at analysere et regneark og finde ændringsposter. For at sikre, at debet- og kreditposter er ens, udarbejdes og anvendes et regneark. Det kan være nødvendigt at foretage ændringer, hvis der var andre uoverensstemmelser.

Ved brug af periodiseringsprincippet kan der ud over vurdering af eventuelle problemer også være behov for nødvendige detaljer til balancering af indtægter og udgifter.

Trin 6: Justering af journalposteringer 

En bogholder anvender korrektioner i det sjette trin. Hvis det er relevant, noteres ændringerne som journalposteringer.

Trin 7: Årsregnskaber 

I den syvende fase udarbejder virksomheden sit årsregnskab efter at have foretaget alle justeringer. Resultatopgørelsen, en balance og en pengestrømsopgørelse vil indgå i de fleste virksomheders finansielle rapporter.

Resultatopgørelsen er et af de tre primære regnskaber, der anvendes til at afspejle en virksomheds finansielle stilling i en bestemt regnskabsperiode, mens både balancen og pengestrømsopgørelsen er de to andre.

Resultatopgørelsen, også kaldet resultatopgørelsen eller opgørelsen over indtægter og udgifter, koncentrerer sig mest om en virksomheds indtjening og omkostninger i en bestemt tidsperiode.

Trin 8: Afslutning af regnskabet

Endelig, i den ottende fase, afslutter et selskab regnskabscyklussen ved at afslutte sine noter ved dagens slutning på den angivne sidste frist. Afslutningsopgørelserne giver derfor opgørelser, der kan bruges til at analysere systemets ydeevne.

Herefter afsluttes regnskabscyklussen, en løbende reguleringsperiode begynder, og regnskabscyklussen begynder forfra. Det er tilrådeligt at underskrive dokumenter ved dagens afslutning, planlægge for den følgende periodes afslutning og gennemgå en tidsplan for kommende aktiviteter og opgaver.

En afslutningstransaktion er en journalpost, der ses som en aktivitet fra den aktuelle periode her på resultatopgørelsen til permanente konti på balancen ved afslutningen af en regnskabsperiode. Indtægter, omkostninger og honorarer er alle eksempler på midlertidige konti, som skal afvikles ved udgangen af hvert regnskabsår.

Afslutningspostens mål er at genoprette de foreløbige kontosaldi på hovedbogen, som er virksomhedens finansielle datas bogføringssystem, til nul.

Midlertidige konti har været anvendt til at holde styr på regnskabsaktiviteten i en bestemt periode. Selv om indtægts- og udgiftskonti registreres i bestemte perioder, men ikke overføres til den fremadrettede, bør de alle kun ende med en nulsaldo.

Afsluttende overvejelser

Regnskab er let at opnå for bogholdere og overbebyrdede iværksættere med den otte-trins regnskabscyklusmetode. Dette kan være med til at fjerne usikkerheden fra regnskabsprocedurerne. Det hjælper desuden med pålidelighed, præcision og effektivitet i rentabilitetsvurderingen.

Eksterne regnskaber

Regnskabsrapporteringen leverer regnskaber til en række forskellige personer med forskellige mål med at evaluere dataene. Interne brugere, eksterne brugere og staten/IRS blev oprindeligt betragtet som de tre vigtigste brugere af regnskabsdata. Hver gruppe anvender regnskabsdata på en bestemt måde og forventer, at dataene leveres i en ny sammenhæng.

Der er nogle væsentlige variationer mellem intern og ekstern regnskabsaflæggelse, som du vil være opmærksom på. Intern regnskabsrapportering er en virksomhedsaktivitet, der indebærer indsamling af finansielle oplysninger på en rettidig måde til internt brug. Private oplysninger, såsom forretningsindikatorer, finansielle resultater, resultatindikatorer osv. kan være indeholdt i dokumentationen. De er beregnet til at hjælpe medarbejdere, der arbejder for organisationen, med at foretage velinformerede valg.

Ekstern rapportering, fra den anden side, indebærer produktion af finansielle data til distribution til personer uden for virksomheden. Eksterne rapporter, med undtagelse af interne rapporter, indeholder ikke nogen hemmelige forretningsoplysninger.

Potentielle investorer, långivere og kreditorer er blandt modtagerne af de eksterne rapporter, som er nødvendige for at vurdere virksomhedens finansielle status. Resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen er de tre vigtigste eksterne finansielle rapporter.

  • Intern finansiel rapportering er indsamling og vurdering af finansielle data til brug for ledelsen, som skal anvendes til at træffe vigtige beslutninger.
  • Ekstern finansiel rapportering består i at samle og overvåge finansielle data med henblik på formidling til aktionærer og potentielle investorer.
  • Interne finansielle rapporter er udelukkende beregnet til brug for virksomhedens ansatte, mens eksterne finansielle rapporter er tilgængelige for alle uden for virksomheden.

Ekstern regnskabsaflæggelse: Et overblik

Ekstern regnskabsaflæggelse er en virksomhedsaktivitet, der typisk indebærer, at finansielle data til potentielle investorer og aktionærer skal gives løbende. Rapporterne består typisk af regnskaber og andre virksomhedsrelaterede data med henblik på at maksimere fortjenesten ved at træffe en investeringsbeslutning. Medmindre de er blevet frigivet til en korrekt anvendelse, må de producerede oplysninger ikke omfatte følsomme oplysninger om organisationen.

Offentlige virksomheder er ved lov forpligtet til at offentliggøre et komplet supplement af regnskaber ved afslutningen af hvert regnskabsår. Disse er etableret for at opnå informationsbehov hos forskellige potentielle købere, sammen med investorer, analytikere, reguleringsmyndigheder og andre, og også for at opfylde organisationens ansvarlighedsforpligtelser.

Eksterne finansielle rapporter: Hvad er de gode til?

  1. Levere finansielle oplysninger om en virksomhed.

Ekstern finansiel rapport er blevet udarbejdet af to hovedårsager. Den vigtigste motivation er at fortælle offentligheden om netop virksomhedens økonomiske sundhed. Offentlige virksomheder skal i henhold til lovgivningen hvert år offentliggøre deres rentabilitetsstatistik.

  1. Vurdere modsatrettede enheder.

Fordi offentligt handlede virksomheder er afhængige af offentlig finansiering, har de en sådan forpligtelse til at opretholde offentligheden informeret om deres økonomiske sundhed og drift. Offentligheden er nysgerrig efter den resultatopgørelse, der produceres i løbet af året, samt mængden af indtægter og udgifter, givne belønninger osv. osv. Finanseksperter bruger ofte dataene til at generere nøgletal og sammenligne virksomhedens finansielle resultater med konkurrenternes.

Hvad er et eksternt regnskab ellers, og hvad betyder det?

  • resultatopgørelse (indtjeningsopgørelse, driftsopgørelse)

Virksomhedsrapport, opgørelse af finansiel stilling og resultatopgørelse er alle udtryk, der anvendes til at beskrive resultatopgørelsen. Det er en af de vigtigste årsrapporter for virksomhederne. Resultatopgørelsens mål er at give et overblik over en virksomheds salg, udgifter, gevinster, tab og nettoindtægter for et bestemt år, et kvartal eller endda en anden tidsramme.

Hvordan beregnes beløbene i resultatopgørelsen?

Periodiseringsmetoden er bedst til at beregne beløb i resultatopgørelsen for en foruddefineret tidsramme. Indtægter er de beløb, der er genereret (ikke den indsamlede valuta) under det er periodiseringsmetoden, og omkostninger er de mængder, der perfekt opfylder indtægterne eller er blevet brugt op for det meste i løbet af tidsrammen (ikke de kontanter, der blev udbetalt)

  • resultatopgørelse i sin helhed

Et af de fem regnskaber, der er nødvendige i et helt sæt regnskaber til formidling, selv i en virksomhed, er opgørelsen af totalindkomst.

Opgørelsen af totalindkomst er opdelt i to komponenter, der spænder over samme tidsramme som resultatopgørelsen:

  • Resultatopgørelsen af en virksomheds nettoresultat (eller nettoresultat)
  • Uden for totalindkomst omfatter positive og negative summer for valutaomregning og derivater samt nogle få yderligere poster.

Tallene på hver af de foregående dele lægges sammen for at danne totalindkomst.

Opgørelsen af totalindkomst er normalt et andet regnskab, der gives umiddelbart efter resultatopgørelsen for et selskab med kun en komponent, der anses for at være noget andet totalindkomst. (Derfor kan en virksomhed sammenlægge resultatopgørelsen samt totalindkomstopgørelsen i et sådant enkelt regnskab).

En gevinst i nettoresultatet vil resultere i en højere i overført resultat på egenkapitalkontoen, hvorimod et tab vil resultere i et fald.

  • et regnskab (opgørelse af finansiel stilling)

Balancen bruges til at opsummere en organisations finansielle situation et eller andet sted ved afslutningen af en regnskabsperiode, som f.eks. 31. december ved midnat.

  1. Balancen for en virksomhed viser:
  2. Besiddelser (ressourcer, der er erhvervet i tidligere transaktioner)
  3. Ansvar (forpligtelser og kundeindskud)

Værdien af en virksomheds egenkapital (forskellen mellem aktiv- og passivsummen)

Aktiver og fordringer mod nogle af disse aktiver (passiver og egenkapital) er opført på balancen. Balancen kan også ses som en opgørelse over et selskabs regnskaber og måske endda over de mængder, som aktionærerne har investeret (samlede aktiver), og de beløb, som aktionærerne har tilført (aktionærernes egenkapital).

Pengestrømmene rapporteres særskilt fra de langfristede aktiver på en klassificeret balance. Kortfristede forpligtelser er også opført i en særskilt del af de langfristede forpligtelser. Dette gør det nemt for bankfolk, ejere og andre at beregne en organisations kapitaludgifter og likviditetsforhold.

Balancen skal undersøges i forbindelse med andre regnskaber, sammen med opgørelsen af finansiel stilling (resultatopgørelse, opgørelse af totalindkomst, pengestrømsopgørelse og opgørelse over ændringer i egenkapitalen).

  • en pengestrømsopgørelse (pengestrømsopgørelse)

Et af de vigtigste regnskaber er pengestrømsopgørelsen. Den går sammen med resultatopgørelsen, balancen og egenkapitalopgørelsen. Pengestrømsopgørelsen (også kendt som pengestrømsopgørelsen) er en finansiel opgørelse, der viser, hvor mange penge der kommer ind og går ud.

  • de vigtigste pengestrømme og udnytter mest i resultatopgørelsesfase
  • Forskellen i en organisations likvide midler afstemmes (som er rapporteret på start- og slutbalancen)
  • yderligere oplysninger, f.eks. med størrelsen af betalte indkomstskatter, betalte renter og væsentlige ikke-kontante investerings- og finansieringsoperationer (f.eks. udstedelse af ordinære aktier i bytte for jord)

Investorer, långivere, finansanalytikere og andre er interesserede i en virksomheds vigtigste ind- og udbetalinger af likvide midler, og derfor er pengestrømsopgørelsen af afgørende betydning. (Da periodiseringsregnskabet kræver, at indtægter registreres, når de genereres, og at udgifter registreres, når der indgås forpligtelser, er disse data ikke tilgængelige i resultatopgørelsen).

Pengestrømme indstrømninger rapporteres som reel vækst, mens kontantudbetalinger rapporteres som eller noget på pengestrømsopgørelsen. Driftsaktiviteter, investeringsaktiviteter og finansieringsaktiviteter præsenteres alle i en af de tre dele af pengestrømsopgørelsen.

  • Egenkapitalopgørelse (også kendt som egenkapitalopgørelse eller egenkapitalopgørelse) er et regnskab, der viser værdien af en virksomheds aktier.
  • fodnoter til årsregnskabet

Dens noter til regnskabet er et vigtigt aspekt af en virksomheds eksterne regnskab og skal medtages. De er påkrævet, da de mængder, der præsenteres (eller ikke offentliggøres) i årsregnskabet, ikke kan formidle alle væsentlige finansielle oplysninger. Fodnoter er en anden betegnelse for noterne.

Sammenfattende synes noterne at være det primære middel, hvormed et selskab kan overholde de fastsatte retningslinjer.

Noter til årsregnskaber: Et eksempel

Oversigten over virksomhedens regnskabsstandarder over brugen af fremskrivninger, regnskabsaflæggelse, lagerniveauer, bygninger og udstyr, positivitet samt andre anlægsaktiver, vurdering af dagsværdi, nedskrivninger af aktiver, valutakursomskrivning, nyligt offentliggjorte regnskabsaflæggelseserklæringer og mange andre indgår som regel i den allernærmeste note til årsregnskabet.

HVIS regnskaberne udgives til personer og organisationer, der ikke er involveret i virksomhedens aktiviteter, er disse “eksterne”. Nuværende og potentielle investorer og kreditorer, finansielle eksperter, forskellige statslige enheder, renteselskaber, bestemte partnere og kunder og andre vil være eksempler på eksterne brugere.

Eksterne brugere

Registreringen af en virksomheds finansielle historie til brug for eksterne enheder, almindeligvis kaldet regnskab, tjener en række forskellige formål. Eksterne brugere af regnskabsdata er opdelt i seks grupper, som hver især har deres egne interesser i organisationen og specifikke forespørgsler. I det følgende beskrives grupperne og endda nogle af deres oprindelige spørgsmål:

  • Ejere og potentielle ejere Synes du, at selskabet har opnået en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til hele dets investering? Kan det betale sig at investere penge i denne virksomhed? Er det bedre at vokse, mindske eller bevare den nuværende investering uændret? Er det muligt for selskabet at opnå en fortjeneste, samtidig med at der installeres dyrt forureningsbekæmpelsesudstyr?
  • Kreditorer og långivere er to typer mennesker. Vil virksomheden få et lån? Skal virksomheden være i stand til at betale sin udestående gæld rettidigt?
  • Ansatte og de fagforeninger, der repræsenterer dem. Er virksomheden i stand til at give højere lønninger? Er virksomheden økonomisk stabil nok til at kunne tilbyde sine ansatte en langsigtet karriere?
  • Kunderne. Er virksomheden i stand til at levere nyttige produkter til rimelige priser? Er virksomheden i stand til at opfylde sin udvidede garanti, hvis den overlever længe nok?
  • Statslige enheder. Opkræver virksomheden et rimeligt beløb for sine varer, f.eks. til en lokal offentlig enhed?
  • Den brede offentlighed. Leverer virksomheden nyttige produkter og produktivt arbejde til enkeltpersoner på trods af alvorlige miljøproblemer?

Følgende er nogle eksempler på, hvordan regnskabsdata anvendes af eksterne brugere:

  • Aktionærer har en interesse i at vide, hvordan en virksomhed forvalter sine aktiver.
  • Skatteregnskaber og andre papirer udarbejdes ofte af revisorer for den føderale og statslige regering.
  • Regnskabsdata kan bruges af banker eller låneorganisationer til at hjælpe dem med at vurdere, om de skal låne penge til en virksomhed eller ej.
  • Regnskabsdata vil også blive brugt af investorer til at træffe finansielle beslutninger.

Eksterne forbrugere af regnskaber kræver mange oplysninger, og de generelle regnskaber giver mange af dem. Sådanne regnskaber var officielle rapporter, der beskriver en virksomheds finansielle situation, ind- og udbetalinger og den overordnede rentabilitet. Mange virksomheder medtager disse oplysninger i deres årsrapporter, som også er kendt som 10-K’er eller 10-Q’er (kvartalsrapporter). Årsrapporten indeholder flere oplysninger om den operationelle virksomhed, tjenester og mål og endda den eksterne revisors syn på den rapporterede finansielle nøjagtighed.

IRS / Regering

Et selskabs finansielle historie er af betydning for offentlige myndigheder, der overvåger og også bruger skatter. De vil gerne afgøre, om virksomheden følger de gældende skatteregler, når det gælder betaling af skat. Internal Revenue Code, eller IRC, er den terminologi, der anvendes til at udarbejde skatterelaterede regnskaber. Skatteindberetning vil ikke blive dækket i dette kursus.

VIGTIGE TING AT HUSKE PÅ

  • Interne brugere er dem, der bruger finansielle data inden for en virksomheds organisation. Ejere, ledere og medarbejdere er eksempler på interne brugere.
  • Eksterne brugere er dem, der bruger regnskabsdata uden for virksomhedens enhed (organisation). Leverandører, banker, kunder, investorer, potentielle investorer og skattemyndigheder er eksempler på eksterne brugere.
  • Årsregnskaber, finansielle oversigter og tilhørende oplysninger, der distribueres til brugere, selv i en regnskabsaflæggende virksomhed, kaldes ekstern regnskabsaflæggelse. Kreditorer, långivere og investorer anvender ofte disse data til at vurdere en virksomheds rentabilitet og endda dens vilje til at finansiere gæld. Eksterne finansielle rapporter kan godt være reviderede, hvor regnskaberne i situationen ledsages af en revisorpåtegningsskrivelse. Hvis et selskab er børsnoteret, modtager Securities and Exchange Commission regelmæssigt dets eksterne finansielle rapporter.

Det interne regnskab

Et finansielt dokument, der ofte anvendes til at vurdere en virksomheds potentiale til at skabe salg og overskud, er en intern resultatopgørelse. En intern resultatopgørelse holdes privat inden for en virksomhed og er ikke tilgængelig for offentligheden. For at opretholde den finansielle regnskabsmæssige nøjagtighed kræver denne dokumentation ikke desto mindre stor opmærksomhed på detaljer. En virksomhed kan ikke på passende vis beskrive, hvilke elementer i sit netværk der skal repareres, uden et præcist økonomisk overblik.

Den interne resultatopgørelse er en regnskabsmæssig registrering, der måler enhver regnskabskomponent i en virksomhed, som dens virksomheder kan indstille til at måle. Interne resultatopgørelser opfylder muligvis ikke de normer og tidligere betragtet af American Institute of Certified Public Accountants’ Financial Accounting Standards Board. Dette gør det muligt for en virksomhed at oprette en intern resultatopgørelse, der kan bruges til at spore en række forskellige indtægtstal, især virksomhedens rentabilitet på lang sigt, på trods af at skulle overholde alle konventionelle oplysninger og eksempler. På trods af at opgørelsen ikke ønsker at matche en juridisk formel, ville dette have et eller andet system til at frigive ledelse og ejerskab til at sammenligne det.

Etablering af en kontoplan

En kontoplan er en samling af kontonavne, der ses i et firmas hovedbog. Revisorer ansat af et firma kan flytte konti på og opbygge kontoplanen på den måde, som firmaet finder passende. Denne interne resultatopgørelse bruges af virksomheden til at vælge, hvilke kontonavne der skal indgå i kontoplanen. I det væsentlige hjælper den interne resultatopgørelse virksomheden med at bestemme, hvilke aktiver der synes at have det største vækstpotentiale og de laveste omkostninger. Dette gør det muligt for virksomheden at videresende sine fineste konti til hovedbogen, som også deler med aktionærer samt andre mulige investorer.

Fordele

Udarbejdelse af en intern resultatopgørelse hjælper en virksomhed med at vurdere sine samlede indtægter, udgifter, passiver og nettofortjeneste, før disse oplysninger offentliggøres til aktionærer og offentlige rapporteringsorganer. Et selskab kan have tid nok til at rette op på de problemområder, der kun fremgår af den interne resultatopgørelse, hvis der tages effektivt fat på dem i regnskabsåret. Så når en virksomhed gør sin resultatopgørelse tilgængelig for offentligheden ved årets afslutning, kan dette redde virksomhedens finansielle stilling og give en tiltalende resultatopgørelse.

Ulemper ved regnskab

Og selv om dataene kun bruges inden for organisationen, er de oplysninger, der gives i de finansielle oplysninger, afgørende i en intern resultatopgørelse. Fejl i den interne resultatopgørelse kan få en virksomhed til at fokusere på aspekter af virksomheden, som egentlig ikke behøver at blive rettet. Ukorrekthederne bliver måske først opdaget, når revisorerne udarbejder den endelige resultatopgørelse mod slutningen af regnskabsåret. Dette kan medføre, at indtægtsproblemer i visse dele af organisationen udvikler sig over en periode på et år, hvilket resulterer i en betydelig reduktion af rentabiliteten.

Interne og eksterne brugere af finansielle oplysninger kan opdeles i to grundlæggende typer

INTERNE KUNDER

Interne regnskabsinformationskunder vil være dem, der leder, koordinerer og driver en virksomhed inden for en virksomhed. Disse brugere har en væsentlig rolle i virksomhedens ledelse og drift. Markedsføringsfolk, produktionsledere, finansdirektører, virksomhedsledere og ejere er blandt disse personer.

“Så hvilke oplysninger har den pågældende person brug for, som regnskaberne kan give?”

Følgende er et eksempel på interne forbrugere (primære brugere) af regnskabsdata:

Management

Nødvendige oplysninger: Periodens indkomst/resultat, salg, kassebeholdning og produktionsomkostninger

Understøttende beslutninger: Evaluering af organisationens stilling af organisationen og forslag til passende initiativer til at styrke virksomhedens resultater. Mængden af kontantbeholdning til dækning af udbetalinger til ejerne; overvejelser om prisfastsættelse

Medarbejdere

Nødvendige oplysninger: indtægter for tidsrammen, medarbejderlønninger

Valgmuligheder: arbejdssikkerhed, overvejelse af at forblive i virksomhedens ansættelse eller søgning efter andre jobmuligheder.

Ejere

Nødvendige oplysninger: overskud eller indtjening for perioden, virksomhedens aktiver eller passiver og virksomhedens forpligtelser.

Forslag om øget finansiering, udvidelse af virksomheden og udlån af kapital til støtte for eventuelle vækstplaner blev alle støttet af denne beslutning.

Interne brugere modtager regnskabsbeviser i form af ledelsesregnskab, budgettering, prognoser og indkomstrapporter. Disse data vil understøtte enhver konklusion, som de interne brugere drager. Undersøg de eksterne brugere af regnskabsoplysninger.

Hvad betyder det for din virksomhed at bruge en kriminalteknisk revisor?

Retsmedicinske revisorer har en bredere rækkevidde og beføjelser. Ud over de traditionelle revisorers opgaver som bogføring har netop disse eksperter viden til at øge overskuddet, misbrug eller misvisende erklæringer i finansielle rapporter. Små virksomheder har måske ikke råd til at ansætte en intern kriminalteknisk revisor på permanent basis. De kan dog uddelegere retsvidenskabelige regnskabsopgaver til en intern revisor. Virksomheder kan også uddanne deres revisorer til at fungere som retsvidenskabelige revisorer. For at undgå forseelser kræver loven, at virksomheder indsamler diagnostiske revisioner efter en fast tidsplan.

Interne kontroller, der er effektive

Interne kontroller er klare instruktioner i en virksomhed, der skal forhindre misbrug af kommercielle ressourcer til ulovlige eller ukorrekte formål. Grænserne bidrager til at forebygge spild og forbedre den organisatoriske effektivitet. Interne kontrolaktiviteter omfatter bevarelse af virksomhedens midler og aktiver, opretholdelse af nøjagtigheden og integriteten af de finansielle optegnelser og vurdering af risici. Forensiske revisorer kan let genkende steder, der er sårbare over for manipulation gennem den computerforensiske analyse. De kan imidlertid foretage risikovurderinger for at foreslå ting, der kræver sofistikerede kontrolforanstaltninger, selv om de har passende viden om de eksisterende procedurer.

Debitorer og overtagelse

Mange mindre virksomheder vælger at anvende opkøb som en vækst- eller udviklingsstrategi, men størstedelen af dem mangler reviderede finansielle dokumenter. Mindre virksomheder kan anvende skatteblanketter til at gennemføre proceduren, men skattenumrene er ofte ufuldstændige, da ejerne stræber efter at reducere deres skatteforpligtelser. En kriminalteknisk revisor kan hjælpe den overtagende virksomhed med at spore pengeoverførsler og fastslå, om det overtagne mærke er rentabelt i forhold til den værdi, der er angivet i skatteopgørelserne. Desuden kan organisationer med aftaler om driftskapital ansætte retsmedicinske revisorer til at vurdere debitors troværdighed og solvens.

Opsporing af svindel

Forpligtelser i forbindelse med fejlagtige regnskaber er også en af de vigtigste komponenter for retsmedicinske revisorer, navnlig gennem retssager og undersøgelser af svigagtige handlinger. I stedet for at stole på eksterne revisorer til at vurdere finansielle dokumenter på årsbasis kan det være en fordel at have en intern og løbende kriminalteknisk revisor. Regelmæssige eksterne revisioner afslører en virksomheds sårbarheder og kan derfor have en indvirkning på virksomhedens resultater, når den konkurrerer om markedsandele. Effektive ledelsesforensiske revisioner kan på den anden side hjælpe med at identificere hurtigt og give rettelser uden at afsløre virksomheden over for sine kunder eller offentligheden. Ved hjælp af scanning af regnskaber og overvågning af informationssystemer kan en revisor med ekspertise inden for retsvidenskabelig revision straks opdage tilfælde af svig.

FINANSIELLE opgørelser er et vigtigt redskab til at undersøge din virksomheds økonomiske situation og udvikling. De består af fire primære dele, hvoraf de vigtigste er resultatopgørelsen og balanceopgørelsen. Når man undersøger et sæt regnskaber, er det allerførste, man skal vurdere, om der er tale om eksterne eller interne regnskaber.

Balancen og resultatopgørelsen er de to vigtigste dele i et årsregnskab.

Der er forskellige opgørelser i et sæt regnskaber, hvoraf nogle kan være frivillige. Hvis det er en ekstern revisor, der har udarbejdet eller gennemgået regnskaberne, indledes de typisk med en gennemgang fra revisoren. Følgende er de to vigtigste regnskaber:

  • Denne balance (undertiden også kendt som en opgørelse af finansiel stilling)
  • En resultatopgørelse er et regnskab, der viser, hvor mange penge (som kan indeholde opgørelsen af overført overskud, eller den kan indgå som en separat opgørelse)

Pengestrømsopgørelsen og regnskabsrapporterne vises normalt efter balancen og resultatopgørelsen.

Det løbende grundlag for regnskab anvendes til at skabe eksterne regnskaber, hvilket indebærer, at finansielle aktiver dokumenteres, når de er pantsat til, og at indtægter og omkostninger indregnes, når de skal genereres (snarere end når de faktisk betales).

Balancen

Balancen er den vigtigste opgørelse, der fortæller dig, hvad du har, og hvad du ikke har. Balancen viser, hvad virksomheden har (penge, tilgodehavender og ejendom), og hvad den reelt skylder (passiver som f.eks. gældsforpligtelser og lån). Hver resterende forskel mellem de to tal (aktiver og passiver) repræsenterer ejernes egenkapitalandel. Disse tre tal skal også stå i et rimeligt forhold til hinanden (se den grundlæggende regnskabsmæssige ligning). Balancen skildrer økonomiens værdi indtil et bestemt tidspunkt.

Resultatopgørelse (resultatopgørelse)

Denne resultatopgørelse besvarer spørgsmålet: “Hvad har vi gjort?” En resultatopgørelse, ofte kendt som indtægter og udgifter, viser, hvor godt organisationen fungerer over en bestemt periode. Den samler data på et tidspunkt (typisk årligt, månedligt eller kvartalsvis). Indtægter og omkostninger er to vigtige komponenter i regnskabet. Disse tal udgør tilsammen nettoresultatet (eller tabet).

Opgørelse over tilbageholdt indtjening

Denne opgørelse over tilbageholdt overskud er en repræsentation af din virksomheds aktiver, der allerede er tjent via succesfulde aktiviteter og beholdes i virksomheden i stedet for at blive uddelt til aktionærerne i form af. En betydelig mængde tilbageholdt overskud betragtes ofte som et tegn på, at virksomheden har præsteret og reelt geninvesterer sit overskud tilbage i virksomheden. Da det imidlertid tager tid at udvikle en virksomhed og få succes, kan det være nødvendigt for en nystartet virksomhed eller en virksomhed, der er ved at starte, at oplyse et lavere tilbageholdt overskud.

Opgørelse af pengestrømme

Pengestrømsopgørelsen viser indtægter og udgifter over en bestemt periode. Pengestrømsopgørelsen oplyser oplysninger om den finansielle stilling med hensyn til din virksomheds stabilitet samt hvor og hvordan den får sine penge fra.

Rapport fra revisoren

En revisors analyse vil også skulle være, der indgår i de finansielle rapporter, når en sådan ekstern revisor udarbejder eller rapporterer om dem. I denne rapport forklares det, hvor grundigt de finansielle regnskaber er blevet undersøgt, og om de på nogen måde afviger fra GAAP.

Brugere af regnskabsoplysninger

Regnskabsprocessen leverer regnskabsoplysninger til en lang række forskellige personer med forskellige mål med at gennemgå oplysningerne.De tre primære brugere af regnskabsdata blev traditionelt anset for at være interne brugere, eksterne brugere og regeringen / IRS. Hver gruppe anvender regnskabsdata på en bestemt måde og forventer, at dataene leveres på forskellige måder.

Interne målgrupper

Et Regnskab giver ledere og ejere vigtige finansielle data, som hjælper dem med at træffe beslutninger. Ledelsesregnskab er den betegnelse, der anvendes til at beskrive denne form for regnskab.

I det følgende gives en oversigt over, hvordan interne brugere anvender regnskabsdata:

  • Undersøgelse af, hvordan ledelsen har håndteret sit ansvar for at beskytte og vedligeholde virksomhedens aktiver.
  • Indflydelse på, hvornår og hvor meget der skal lånes eller bruges i virksomhedens aktiver.
  • at påvirke valg om vækst eller nedskæringer

Der kan forekomme hundredvis, hvis ikke tusindvis, af interne transaktioner i løbet af en virksomheds daglige aktiviteter. De bør omfatte oplysninger om kunder, rentebetalinger og erhvervelse af nye ejendomme. Da de fleste af disse interaktioner har en finansiel indvirkning på virksomheden, er det afgørende at registrere dem korrekt. Denne dokumentation kan være af betydning for markedsføringsvirksomheder og andre tredjeparter, og derfor samles den i en årsregnskabsmeddelelse. Interne resultatopgørelser kan bruges af iværksættere, der ønsker hyppigere og mere grundige oplysninger om indtægter og overskud.

Den interne resultatopgørelse, almindeligvis kendt som et regnskab, er en forklarer finansielle indtægter og udgifter mere end en bestemt tidsperiode, generelt et år. Interne resultatopgørelser er normalt mere grundige end resultatopgørelser, der sendes til eksterne kilder. Da denne fil ikke er tilgængelig for offentligheden, kan virksomhedsejere og ledere tilpasse den til bestemte afdelinger eller bestræbelser.

Eksterne forbrugere af regnskaber kræver en masse oplysninger, og de strategiske regnskaber giver en masse af dem. Disse regnskaber er nyhedsopgørelser, der detaljeret beskriver en virksomheds finansielle situation, finansieringsaktiviteter og overordnede rentabilitet. Årsrapporten indeholder flere oplysninger om driftsresultater, varer og mål og måske endda den upartiske revisors syn på den rapporterede finansielle pålidelighed.